GroundCollege sæson 2019/2020

AC Horsens har gennem de seneste år haft stor succes med GroundCollege og har udviklet rigtig mange fodboldspillere.

Sidste år blev GroundCollege flyttet ud til samarbejdsklubberne, hvilket blev rigtig godt modtaget af klubber og spillere, og nu er AC Horsens klar til at gentage succesen for spillere, som spiller U9-U12 i AC Horsens’ samarbejdsklubber.

Børn udvikler sig teknisk bedst som fodboldspillere i alderen 10-12 år. Derfor tilbyder GroundCollege ekstra træning tidligt på eftermiddagen. Der vil være mulighed for at deltage en eller to gange om ugen, og det skal være et supplement til klubtræning, hvorfor træningen ikke er fysisk hård. Der vil være fokus på teknisk træning og en mod en-situationer, og der trænes i 75 minutter.

Træningen på GroundCollege varetages af AC Horsens’ ungdomstrænere, og de bliver suppleret af trænere fra samarbejdsklubberne.

Som spiller på GroundCollege får man: Cirka 35 træningspas pr. sæson i sit nærmiljø, flot tøjpakke fra Hummel til en værdi af over 1.000 kroner, sæsonkort til AC Horsens’ hjemmekampe (Nordtribunen), fodboldmæssig udvikling, gode oplevelser og nye venskaber.

Prisen er 2.750 kroner for en ugentlig træning pr. skoleår og ved køb af to træninger er prisen 4.500 kroner. Tilmelding foregår via www.groundcollege.dk. Sidste tilmeldingsfrist samt mulighed for at prøve tøjpakken til den kommende sæson er den 23. juni. Hvis man skal prøve tøj, foregår det på AC Horsens’ kontor.

Tilmelding er gældende, når beløbet er blevet indbetalt.

Har du brug for yderligere info, så er du velkommen til at kontakte Kristian Høeg på kh@achorsens.dk eller Michelle Adsbøl på event@achorsens.dk.

Udgivet i Uncategorized.